top of page

Into the Wild highlands

15.499 dkkr 

10 % Early bird

indtil 15/2

WhatsApp_Billede 2025-10-08 kl. 14.25_ed

Strútstigur
og det islandske højland

Det islandske højland er en af de få ødemarker vi har tilbage i Europa. Det er en sjælden luksus at opleve den stilhed, der findes her. På Into The Wild Highlands vandrer vi langt fra alt, selv fra vandreturismen. I højlandet møder du en rensende råhed, og en vild skønhed, der går udover ord. Den skal opleves. 

 

Vandreruten hedder Strútstigur, navngivet efter det karakteristiske fjeld Strútur. Ruten krydser det berømte Eldgjá krater i Islands mest kraftfulde vulkanske region, hvor også Laugavegur vandreruten løber. Variationen af naturoplevelser spænder vidt over de 4 dages vandring. På førstedagen kører vi i egen trekking bus fra Reykjavík gennem sydisland med ophold i maleriske Vík i Mýrdal. Herfra fjerner vi os helt fra civilisationen og kører ind over det sydislandske højland til Hólaskjól. Efter en kort vandring ankommer vi til vores hytte ved Alftavötn søerne. På andendagen vandrer vi en dagsvandring ind over højlandet til Strútskali, med badestop i den geotermiske kilde Strutlaug. Vi bliver i Strútskali på tredjedagen, hvor vi bestiger Strútur eller udforsker det farverige rhyolitiske vulkanske område ved Törfajökull. På fjerdedagen krydser vi ørkenmorænelandskaberne Mælifellssandur langs Myrdalsjökull til Hvangill, hvor vi afhentes af vores bus og kører mod Reykjavík.​​

​

JST06054.jpg
WhatsApp_Billede 2025-07-26 kl. 20.32_edited.jpg

Souls hiking the highlands

 

 

 

Into the Wild Highlands adskiller sig fra andre vandreture ved en mere bevidst tilgang til vandring som personlig proces. Vi vandrer med nærvær, både overfor omgivelserne, vores kroppe, og hinanden. Du skal derfor være indstillet på i perioder at kunne vandre i stilhed og respektere rammerne herfor. Stilheden vil gøre din oplevelse dybere og mere mindeværdig. Vi afsætter tid til enetid og notebogsskrivning i det fri og daglige gruppedelinger, hvor du i en mindre gruppe har mulighed for at dele dine tanker og proces fra vandringen. 

 

 

Vi skal indstille os på det omskiftelige islandske vejr, der både kan være magisk og voldsomt. Storm, stærke vinde, kolde temperaturer og tæt tåge er vejr vi skal være forberedt på, og den rette oppakning og forberedelse til denne tur er derfor særligt vigtig. Med dig er to mentalt og fysisk stærke Soulhike guides, der rammesætter turen og tager sig af guidning, sikkerhed, logistik og madlavning.​​​​​​​

​

​​

Tur overblik

Mødested

BSÍ busterminal i Reykjavík. 

Transport 

Trekking bus

Minimum alder

18 +

Vandring ​

4-7 timer pr. dag. Ialt 40-50 km. 

Overnatning

Fjeldhytter

Sprog ​

Engelsk

Varighed

​4 dage

Gruppestørrelse

8-20 deltagere

Sværhedsgrad​​

Middelsvær. Vi vandrer mest i plant terrain. Du skal være i rimelig form og kunne vandre en dagstur på op til 22 km med let oppakning. 

Vejr. Uforudsigeligt.

Temperaturer 0-15. grader C. 

Inkluderet​

 

  • Kvalificeret og ansvarsfuld guidning

  • Overnatning i fjeldhytter

  • Transport til og fra vandringen til Reykjavik.

  • 3 daglige vegetariske måltider

  • Transport af bagage fra hytte til hytte.

​

​

Ikke inkluderet​

​

  • Rejseforsikring

  • Snacks mellem måltider

  • Sovepose og vandrestave

  • Bad i hytterne. (betales ved overnatning). 

  • Flybilletter til island og transport fra hotel.

bottom of page